|
|
 De mange klovne skaber liv og glæde i gadebilledet. Arkivfoto: Kurt Hardi/Alegia Press International Klovnefestival på Fyn tiltrækker 100 klovne
SVENDBORG/FYN: I dagene 23.-28. maj 2012 vil op mod 100 klovne fra hele verden deltage i den 14. Internationale Klovnefestival i Svendborg, Ringe og Odense, hvor de vil få børn og voksne til at smile af sig selv og måske se lidt lysere på livet. Selv om klovne i store sko sjældent er gode til at gå på line, er de med deres røde næser og melankolske øjne mestre i at balancere mellem humor og alvor, så tilskuerne både får tid til eftertanke og en anledning til at grine.
|
 Klovnefestivallen byder normalt også på artisteri. Arkivfoto: Kurt Hardi / Alegia Press.
| Med et sponsorbidrag på 300.000 kroner i ryggen fra Udvikling Fyn A/S bliver den 14. Internationale Klovne-festival afholdt i ugen op til pinse på gader, stræder, skoler, biblioteker og sygehuse i Svendborg, Ringe og Odense. Gallaforestillingen finder sted torsdag aften på Svendborg Teater. - Klovne minder os om, at vi ikke skal tage livet og vores eget ego alt for seriøst hele tiden. Klovne kan inspirere os til at leve i nuet, lige som små børn gør, og det er meget sundt, siger lede-ren af klovnefestivallen, John Newman fra Svendborg, som selv optræder med klovnefiguren Jo Jo. De op mod 100 klovner vil som de foregående 13 år både optræde for publikum og bruge festivallen til at holde interne workshops og mødes på tværs af de forskellige stilarter indenfor klovnefaget. - Der er stor forskel på at optræde med sit eget show for 1000 mennesker i en sal og så træde ind på en hospitalsstue, hvor man skal lytte og arbejde langt mere stilfærdigt, siger John Newman.
|
 Ildshow. Arkivfoto: Kurt Hardi / Alegia Press.
| I Udvikling Fyn A/S ser man klov-nefestivallen som en kulturel og folkelig begivenhed, som gør det attraktivt at bo og drive virksomhed på Fyn. - Vi ved, at et levende kulturliv spiller en væsentlig rolle, når mennesker af-gør, hvor de vil bo. En klovnefestival har en bred og folkelig appel til men-nesker i alle aldre og fra alle sociale lag. Samtidig spiller et rigt kulturliv også ind, når virksomheder skal af-gøre, hvor de vil placere sig, siger chefkonsulent Ebbe Lund fra Udvikling Fyn A/S, som også ser et kommercielt potentiale i festivallen. Kultur- og musikfestivaller trækker omsætning til sig, og med årene kan jeg sagtens forestille mig, at klovnefestivallen vil vokse og blive i stand til at præsentere flere klovne og andre beslægtede kunstarter som gøgl og musik og dermed trække endnu flere gæster og turister til Fyn. De op mod 100 klovne fra blandt andet New Zealand, Danmark, Grækenland, Sverige, England, Grønland og Australien vil bo i Svendborg-området, mens festivallen finder sted. Se programmet for International Klovnefestival 2012 på www.clownfestival.dk 15.05.12
|
 Med sine 33 år er æselpingvinen i Odense Zoo formodentlig verdens ældste af slagsen. Verdens ældste pingvin fylder år i morgen i Odense ZOO
Foto: Odense ZOO
ODENSE: 33 år – så gammel er verdens formodentlig ældste æselpingvin. Typisk bliver æselpingviner i naturen et sted mellem 15-20 år gamle. At pingvinen i Odense ZOO fylder 33 år, er derfor intet mindre end en sensation. Den pingvin, der ligger nr. 2 på listen, er også en æselpingvin. Den bor i Biodome i Montréal, men den fylder først 33 år den 25. maj. De to alderspræsidenter kom begge til verden i Edinburgh Zoo i 1979 og derfra kom de videre til Montréal i 1980. Siden kom den pingvin, der i dag er verdens ældste, til Odense ZOO i 2003.
Det er zoologer verden over, der holder øje med de pingviner, der lever i de zoologiske haver. Alle pingviner registreres med bl.a. alder i et fælles system hvor primært Nordamerika (www.aza.org) og Europa (www.eaza.net) er stærk repræsenteret. Da æselpingvinen i Odense ZOO er ældst af alle æselpingviner i disse, verdens to største Zoo- organisationer, er der god grund til at tro at det også er verdens ældste.
Har det fint og yngler
Verdens ældste pingvin viser ingen tegn på alderdom. Den trives, og har i disse dage lavet rede sammen med sin mage, så antageligt er der et æg på vej inden længe. Pingvinen har ikke noget navn, men besøger du ZOO, skal du kigge efter en pingvin med et armbånd, der har gule og lilla striber. Dyrepasserne i ZOO giver alle pingviner forskellige armbånd på, så de på den måde kan kende forskel.
Odense ZOO har også fødselsdag den 16. maj
Det pudsige ved denne historie er desuden, at Odense ZOO også har fødselsdag den 16. maj. Haven blev grundlagt tilbage i 1930 og fylder derfor 82 år 15.05.12 |
|
 Den nye øfærge skal døbes den 19. maj, hvorefter der er "åbent skib", hvor interes-serede kan komme ombord. Foto: Kurt Hardi / Alegia Press. Dåb af ny færge til Lyø og Avernakø
FAABORG/LYØ/AVERNAKØ: I forbindelse med at kommunen nu har overtaget den nye færge til ruten Faaborg-Lyø-Avernakø er der åben færge lørdag den 19. maj. Færgen bliver døbt af borgmester Hans Jørgensen.
Derfor vil vi gerne invitere alle interesserede til åben færge og til at overvære dåben.
- Når færgen er døbt sejler den til Lyø og siden Avernakø, hvor vi ligeledes inviterer øboerne til åben færge, siger borgmester Hans Jørgensen.
Programmet for dagen er: Kl. 10.00-11.30 - Åben færge i Faaborg Havn, kl. 11.30 - Dåb af den nye færge, kl. 12.40-13.40 - Åben færge på Lyø - kl. 14.10-15.10 - Åben færge Avernakø, kl. 15.50 - Ankomst Faaborg Havn. 14.05.12 |
|
 Far til Fire under optagelse på Arreskov Slot. Arkivfoto: Kurt Hardi / Alegia Press. Tag på guidede ture til kendte filmlocations på Sydfyn
SYDFYN: Flere end 40 film er hen over de seneste otte år blevet optaget i det sydfynske område i samarbejde med FilmFyn - herunder "Hævnen" og den kommende Bille August-film om maleren Marie Krøyer. Nu får man tre gange hen over sommeren mulighed for at tage på guidede busture i filmenes fodspor med start den 9. maj. "Hævnen" med Trine Dyrholm, Ulrich Thomsen og Mikael Persbrandt vandt en Golden Globe og en OSCAR for bedste ikke-engelsksprogede film i 2011. Filmen er optaget i det sydfynske og instrueret af Susanne Bier, som i november 2011 blev kåret som årets europæiske filminstruktør ved Den Europæiske Filmpris i Berlin. 2012 er året for det nyeste skud på stammen for "Far til fire"-filmene. Den 4. oktober får "Far til fire til søs" premiere. Og 15. november får "Maries valg" om maler Marie Krøyer - instrueret af Bille August - premiere. Den er blandt andet optaget i filmstudiet i Fjellebroen. Tag med rundt og oplev nogle af de steder, hvor filmene er blevet optaget i regi af FilmFyn. De guidede tur går til flere af de locations, man vil kunne genkende fra blandt andet "Adams Æbler", "De Grønne Slagtere" og "Far til Fire tilbage til Naturen", herunder Horne Kirke, Arreskov Slot og filmstudiet i Fjellebroen.
Datoerne er følgende med start ved Ymerbrønden på Torvet i Faaborg: Onsdag den 9. maj fra kl. 16.00-19.00 Søndag den 10. juni fra kl. 10.00-13.00 Søndag den 22. juli fra kl. 10.00-13.00 Søndag den 26. august fra kl. 10.00-13.00
Køb billetter på Faaborg Turistbureau Pladser til turene "FilmFyns Locations" kan bestilles på Faaborg Turistbureau på tlf. 6261 0707 eller via e-mail på visitfaaborgmidtfyn@udviklingfyn.dk og koster 150 kr. pr. person. Turen indeholder transport med bus i tre timer, guide på turen, samt forevisninger af filmklip fra forskellige film, optaget i området. For yderligere oplysninger om filmoplevelser i det fynske, besøg: www.visitfaaborg-midtfyn.dk - www.filmturist.dk - www.filmfyn.dk 07.05.12
|
|
 Museumsdirektør fra Øhavsmuseerne Peter Thor Andersen holdt talen, da Danmarks Befrielse blev markeret på Voigts Minde i Faaborg. Danmarks befrielse blev markeret med kanonsalut - Dansk Løsen
Tekst & fotos: Kurt Hardi / Alegia Press
FAABORG: Danmarks Befrielse blev markeret mange steder rundt i landet lørdag den 5. maj. Det blev den traditionen tro også i Faaborg på Voigts Minde, - i år med deltagelse af Faaborg Kanonerlaug, der stod for afviklingen, og Marinehjemmeværnets flotille i Faaborg, og hvor mange mennesker benyttede lejligheden til at deltage og være med.
|
 Dansk Løsen - 3 rungende skud fra de store kanoner fra 1807 markerede befrielsen
| Arrangementet startede med fælles-sang, hvorefter ordet blev givet til da-gens taler, museumsdirektør Peter Thor Andersen fra Øhavsmuseerne, der i sin tale blandt andet sagde: - For et par måneder siden havde en historisk dramafilm om Hvidstens-gruppen ved Randers premiere. Filmen om kromanden, vi kan kalde ham - den almindelige dansker, der bliver helt som følge af situationens alvor under Anden Verdenskrig, har trukket fulde huse i landets biografer. Det er tydeligt, at filmen rammer følelserne. Også den følelse, vi kalder national-følelsen. - Det er på en gang uendelig let og uendelig svært at sætte sig ind i disse stemninger - Hvordan det må være, når den trygge, idylliske og nemme tilværelse på kroen erstattes af angst, usikkerhed og vrede. Hvordan det må være, når man er nødt til at vælge. Hvordan det er at være del af noget større. Jeg tror, at det er det, de mange, som faktisk husker 5. maj, gen-kalder sig. Vi, der tilhører en generation, hvor selv vore forældre var børn på en arm den glade majaften i 1945, må selvfølgelig se 5. maj mere på afstand. For os er det ikke et minde, men en del af vor historie. Men følelsen af et fælles ansvar må ikke blive et historisk minde, som 5. maj vil blive om føje år. For selvom den historiske begivenhed 5. maj glider længere og længere væk i historien, så er dens betydning og dens anliggende eviggyldig. (Læs mere på Fynsk Lokal) 06.05.12
|
|
FilmFyn kan skabe 330 nye job på Fyn
FYN: En ny effektmåling af den regionale filmfond FilmFyn viser, at fonden skaber en lang række markante effekter på kultur, uddannelse, bosætning og omsætning i filmbranchen. Undersøgelsen peger også på et scenarie, hvor FilmFyn kan skabe 330 nye job. Undersøgelsen blev offentliggjort på et erhvervs- og kulturseminar på Christiansborg. Fyn er film. Knap 50 spillefilm er de seneste ti år indspillet på Sydfyn, og det har sat markante spor på øen. For når den regionale filmfond FilmFyn investerer en krone i en film, så sker det på baggrund af at filmselskaberne bruger det dobbelte på Fyn. Og det skaber omsætning og nye job i området.
Men det er ikke de eneste effekter den regionale filmfond skaber. Den nye effektmåling er udarbejdet af konsulentbureauet Manto og direktør Anna Porse Nielsen beskriver konklu-sionen således:
- FilmFyn skaber langt mere end omsætning og arbejdspladser. Derfor har vi for første gang målt på både de hårde og bløde effekter. Vi kan se, at en krone investeret i FilmFyn giver knap to kroner igen i målbar omsætning på Fyn, men vi kan også se, at uddannelse, kultur, turisme og bosætning styrkes markant på grund af tilstedeværelsen af filmfonden, siger Anna Porse Nielsen.
- FilmFyn er et kerneeksempel på hvordan en oplevelsesøkonomisk indsats viser sig som effekter på en lang række parametre, der både er kvantitative og kvalitative, siger Anna Porse Nielsen.
Direktør i FilmFyn Bo Damgaard er godt tilfreds med effektvurderingen.
- Vi er stolte af de effekter, vi skaber. Vi har sat markante aftryk på kultur, uddannelse, ud-viklet turismepotentialet og skabt massiv positiv omtale om Fyn både nationalt og internationalt. Ejerkommunerne får utrolig meget ud af de investerede midler, siger Bo Damgaard.
Men ambitionerne hos filmfondens direktør stopper ikke med de gode effekter.
- Vi har en ambition om at løfte hele Fyn. Og det gør vi først, når vi har varige arbejdspladser og vækst. Derfor forsøger vi i samarbejde med Udvikling Fyn at få alle de fynske kommuner til at stå bag FilmFyn, og vurderingen fra Manto viser, at vi skal øge vores budget fra de nuværende cirka 11 millioner kroner til 26 millioner kroner. Så kan vi til gengæld skabe 330 nye arbejdspladser. Det vil være en effekt, der vil løfte Fyn ud af hele udkantssnakken, siger Bo Damgaard. 06.05.12 |
|
 Der var god tilslutning fyldt med hygge på Den Røde Plads i Ulbølle til 1. maj mødet. Flot solskin og vind over 1. maj møderne
Tekst & fotos: Kurt Hardi / Alegia Press
ULBØLLE: Mange benyttede det flotte vejr til at deltage i 1. maj møder rundt i landet, - og det var jo en arbejdernes internationale kampdag for første gang i det seneste årti med også en rød regering - eller næsten rød. Måske derfor var også
Helle Bo, der også i år var konferen-cier på Den Røde Plads i Ulbølle, klædt i lyserødt. Det blev ikke sagt - men måske tænkt. Uanset - så har Helle Bo gennem flere år været fast konferencier, når der samles den 1. maj til fest på Den Røde Plads, hvor hun altid optræder i en eller anden udklædning. Hun var også kunstneren bag dette års plakat til 1. maj mødet. Det var 28. gang, at der blev afviklet 1. maj på pladsen, og der var mødt pænt med mennesker op til nogle timer, hvor der både var talere, musik og underholdning. Blandt talerne var også Arne Ebsen fra Liste T, der er byrådsmedlem i Svendborg.
 Arne Ebsen fra Liste T både langede ud efter den førte regeringspolitik - men undskyldte den også. | - Den økonomiske krise skyllede ind over verden i 2008, og siden har det været svært at levere lyspunkter, sagde Arne Ebsen. Det gælder også den nye regering, der er kommet skidt ud af starthullerne. Selvfølgelig har det også været op ad bakke med en presse, der har haft mere travlt med at finde hår i suppen end se på de lidt længere linjer, og naturligvis vil en uprøvet flok begå fejl og få indbyrdes uenigheder til at stå klart. Men alligevel kunne vi vel godt have forventet lidt mere linje i arbejdet. - Helle Thorning har ikke noget nemt udgangspunkt med en mindretalsregering bestående af 3 partier og et støtteparti, der også har brug for at markere særstandpunkter for ikke blot at blive taget til indtægt for den førte politik, fortsatte Arne Ebsen. Når vi internt kritiserer politikerne, bliver vi af de samme mindet om, at det kunne have set meget værre ud med den tidligere regering. Det er der sådan set ikke så meget tvivl om. Men er det godt nok ?. Savner vi ikke lidt succeshistorier med en indsats med ungdomsarbejdsløsheden, og et grønnere Danmark ?. Få af os vil vel benægte, at vi have håbet på mere. Derfor kan dagen i dag da udmærket bruges til at komme lidt mere ud af startblokken. 01.05.12
|
 Kanonererne skød den kommende sæsonen i gang med salutering fra tre kanoner. Sommersæsonen skudt i gang med salut
Tekst & foto: Kurt Hardi / Alegia Press
FAABORG: Sommeren er startet. Det blev den i hvert fald for Faaborg Kanonerlaug i weekenden, hvor kanonstillingen på Voigts Minde fik sat de mindeværdige kanoner fra 1807 på plads, og det med en salutering af Dansk Løsen - tre rungende salver fra hver af de tre kanoner. Normalt er det de to store kanoner, som folk rundt i landet har stiftet bekendtskab med, - men der var også afprøvning af laugets nye lille kanon, som i øvrigt skal være med til at byde regentparret velkommen, når de anløber Faaborg den 6. juni. Som de tidligere år markerer kanonérerne også i år Danmarks befrielse. Det sker lørdag den 5. maj kl. 11 med en 3 skuds salut - det såkaldte "danske løsen". Herefter er der fællessang og årets mindetale holdes af museumsdirektør Per Thor Andersen fra Øhavsmuseerne. Kom og vær med til en smuk og stemningsfuld mindehøjtidelighed ved kanonerne i det dejlige Voigts Minde.
30.04.12 |
|
 Faaborgs vægtere ankom til rådhuset i Ringe i fuld uniform syngende vægtersange. Vægtere godt modtaget af borgmester
Tekst & fotos: Kurt Hardi / Alegia Press
FAABORG-MIDTFYN: Købstaden Faaborgs vægtere har været en tur udenfor byporten, og taget turen til Ringe for at besøge kommunens borgmester, der har sæde på rådhuset der, og her blev de godt modtaget, for der var en helt speciel anledning til besøget. Faaborg skal nemlig være værtsby for det Europæiske Vægtertræf i Store Bededagsferien i 2016, og det betegnes som meget stort at blive værtsby, når det gælder samlingen af Europas vægtere. Vægterne, oldermand Steen Bo Verner, Klaus Thormann og Torben Bo Harder, ankom helt standsmæssigt påklædt, og som noget nyt i Ringe, så kunne der høres vægtersang, for det var sådan de ankom til rådhuset, hvor borgmester Hans Jørgensen (A) modtog, - og med stor glæde.
 Borgmester Hans Jørgensen (A), Klaus Thormann, oldermand Steen Bo Verner og Torben Bo Harder. | Anledningen var klar. Vægterne drager den 16. maj til Vægtertræf i Lausanne i alpelandet Schweiz, og med sig har de, traditionen tro indenfor vægterne, også den officielle indbydelse fra kommu-nens borgmester, der inviterer Europas vægtere til byen, - og det var en indbydelse, som Hans Jørgensen gerne gav dem med. - Jeg tilslutter mig helt vægtertræffet, som er en stor ting for Faaborg og kommunen, sagde Hans Jørgensen. Det er godt for alle, og er også med til at styrke turismen, og vi skal gøre vores fra kommunens side for at gøre ophol-det godt for alle vores gæster. Det bliver et stort år for Faaborgs vægtere i 2016. Ikke alene er de værter for Europas vægterkorps, - men de fylder også alle tre rundt dette år. Ikke i størrelse - men alder. Steen Bo Verner bliver 70 år, Klaus Thormann 60 år og benjamin Torben Bo Harder 50 år. Efter endt overrækkelse og en god gang snak om hvordan bybilled og område vil blive præget af de forskellige landes vægtere og sang, drog købstadens vægtere igen sydover, - og sluttede på rådhuset med endnu en vægtersang.
27.04.12 |
|
 Omkring 100 deltog i standerhejsningen i Faaborg Sejlklub til starten på den kommende sejlersæson, der byder på mange aktiviteter som bl.a. DM for Folkebåde. Sejlersæsonen nu for alvor i gang
Tekst & foto: Kurt Hardi / Alegia Press
FAABORG: Selvom vejret er omskifteligt for tiden, så lugter det mere og mere af forårets komme - ikke mindst når man har været rundt marinaen, hvor der har været heftig aktivitet med at klargøre bådene, der har stået på land vinteren over. Mange er også allerede sat i vandet, for sæsonen på vandet står for døren. Det blev også markeret i blandt andet Faaborg Sejlklub, der en uge tidligere end ellers, her i weekenden havde standerhejsning med omkring 100 deltagere til markeringen af starten på årets sejlersæson. Faaborg Sejlklub er også klar med flere aktiviteter, hvor de fortsætter med tirsdags- og onsdags-sejladser. Den 16. og 17. juni afvikles Speed Cup for kølbåde, og så står de som værter ved DM for Folkebåde i dagene fra den 3. til 7. juli. 23.04.12
|
|
|
 Pia Ullehus med i ny musikvideo. Arkivfoto: Kurt Hardi / Alegia Press
| Rottefældens direktør i ny musikvideo
Torsdag den 19. april kl. 13:00 blev Danmarks Revydirektørers nye musikvideo ”Det ’r revy” på Youtube offentliggjort, og her kan Rottefældens direktør, Pia Ullehus opleves, når hun sammen med de andre danske revydirektører indtager scenen med en rigtig ørehænger af en sang, for at slå et slag for dansk revy.
RevyDanmark, der er foreningen af danske revyer, afholdt generalforsamling på Bakken, og her benyttede revydirektørerne lejligheden til at indspille den nye video.
Formand for revyforeningen og direktør for Cirkusrevyen Torben ”Træsko” Pedersen, fortæller:
- Det har været et ønske for foreningen af kunne præsenterer landets revyer samlet, og dette er nu lykkedes med denne video, der udstråler den fælles glæde ved at lave revy.
Selvom den nyopdagede sangkarriere kunne virke tiltrækkende, har revydirektør Pia Ullehus dog ingen ambitioner om at udskifte Rottefælden, og hun glæder sig til den kommende sæson som med garanti kommer til at byde på masser af gode grin og hylende sjove revyindslag.
Den nye musikvideo kan findes på Rottefælden’s facebook side efter offentliggørelsen.
Rottefælden spiller i perioden 7. juni – 25. august 2012.
Billetter kan blandt andet købes hos Danbillet og Svendborg Turistkontor. 19.04.12 |
|
 Hoffets ceremonimester Eugen Olsen (yderst t.v.) på besøg i Faaborg i forbindelse med planlægningen af det kongelige besøg i juni måned. Der kommer kongeligt besøg
Tekst & foto: Kurt Hardi / Alegia Press
FAABORG: Når der kommer gæster, så er der sædvanligvis altid lidt at forberede og plan-lægge. Det hele skal helst klappe og fungere til alles tilfredsstillelse. Sådan er det også, når der i juni kommer kongeligt besøg til Faaborg, Lyø og Avernakø. Det kræver en stor planlægning inden hele programmet er klar. Der er meget, der skal tages hensyn til, inden et kongeligt besøg iværksættes, både med hensyn til ruter i forhold til omgivelser, sikkerhed og den almindelige afvikling af besøget. Det er en planlægning, der kræver tid, - og den er allerede i fuld gang. Tirsdag var hoffets ceremo-nimester Eugen Olsen på besøg i Faaborg, hvor han sammen med borgmester Hans Jørgensen, viceborgmester Bo Andersen, repræsentanter fra politiet, havnefoged Lasse Olsen, chef for Gardehusarregimentets Hesteeskadron, Bo Damgaard fra Film Fyn og andre involverede fra kommunen, hvor de besigtigede blandt andet havnelokaliteterne og talte om hvordan det skulle foregå omkring havnen. 17.04.12
|
|
 Vægter Steen Bo Verner, her i snak med Kurt Christensen, sang for til bankospillet til fordel for renoveringen af det kendte vartegn for Faaborg - Klokketårnet. Vægter sang bankospillet i gang
Tekst & fotos: Kurt Hardi / Alegia Press
FAABORG: Søndag eftermiddag blev endnu et af flere arrangementer til fordel for renoverin-gen af Faaborgs vartegn - Klokketårnet - afviklet. Et stort bankospil med i Faaborg Hallen, med 100 gevinster sponseret af de handlende i Faaborg.
 God stemning til et vellykket arrangement. | I skarp konkurrence med konfirma-tioner og et flot havevejr, så var om-kring 300 mødt frem for at spille og deltage i arrangementets formål - net-op at indsamle penge til renoveringen. De mange fremmødte kunne så til gen-gæld nyde, at vægter Steen Bo Verner indledte hele bankospillet med at synge en Klokketårns - vise, der netop handlede om det at give en skærv og samle ind til det stolte og flotte vartegn, som står i Faaborg, og nu har brug for en hjælpende hånd, - og det gjorde han til stor applaus. (Læs mere om arrangementet på Fynsk Lokal) 15.04.12
|
|
 Moderskibet. Foto: Søværnet | ABSALON har standset et piratmoderskib
Det danske krigsskib ABSALON har onsdag standset et piratmoderskib. 16 formodede pirater er tilbageholdt. 12 gidsler fra Pakistan og Iran er undsat, oplyses det fra Søværnets Operative Kommando.
ABSALON standsede onsdag et piratmoderskib ud for den somaliske østkyst. Hændelsen blev gennemført uden brug af væbnet magt.
Ombord på moderskibet har ABSALON fundet 16 formodede pirater, som nu tilbageholdes på ABSALON. Derudover var der 12 personer fra henholdsvis Pakistan og Iran, som har været tilbageholdt på piratmoderskibet igennem en måned. De undsatte gidsler har afgivet vidneforklaring på ABSALON, og er nu sejlet hjemover.
Der er ingen tilskadekomne i forbindelse med operationen.
Danske myndigheder vil nu undersøge, hvorvidt der er mulighed for retsforfølgning af de formodede pirater. 13.04.12 |
|
 Foto: Søværnet |
ABSALON har landsat 17 formodede pirater
ABSALON har landsat de 17 formodede pirater, der har været tilbageholdt siden den 27. februar, hvor ABSALON standsede et formodet piratmoderskib med de formodede pirater og 18 gidsler ombord, oplyses det fra Søværnets Operative Kommando.
ABSALON har siden 27. februar 2012 haft 17 for-modede pirater tilbageholdt ombord. De formodede pirater har været tilbageholdt siden ABSALON stand-sede et formodet piratskib, hvor der ud over de formodede pirater befandt sig 18 pakistanske og iranske gidsler. I forbindelse med aktionen omkom beklageligvis to gidsler. De 16 undsatte gidsler og de to afdøde blev 15. marts overdraget til deres respektive nationale repræsentationer i Kenya. De danske myndigheder har på grundlag af det indsamlede bevismateriale undersøgt mulig-hederne for at overgive de mistænkte pirater til retsforfølgning i et land i regionen. Da dette imidlertid endnu ikke har vist sig muligt, er de tilbageholdte blevet sat i land på Somalias kyst. 08.04.12 |
|
Lykkelige omstændigheder i Rottefælden
SVENDBORG: Det er en værre redelighed i Rottefælden i år. Først viste det sig, at revyen mu-ligvis var noget yngre end antaget, hvilket blev deklameret af to historikere fra Svendborg Museum. Og nu har den ene af Rottefældens Lea-ding Ladies proklameret, at hun er i lykkelige omstændigheder og derfor må hellige sig moder-skabet frem for morskaben på de skrå brædder.
- Vi er selvfølgelig glade på Kathrine Falkenbergs vegne og har allerede kastet krogen ud efter en ny revystjerne, der ikke er med rogn, siger direktør Pia Ullehus og fortæller, at den nye sanglærke bliver Randi Winther, der tidligere har givet den gas i sommerrevyen med svirpende satire og ko-mik. Så på trods af rod med årstal og svanger-skab, skal ingen være i tvivl om, at Rottefælden smækker lige tilpas igen i år.
Rottefælden spiller i perioden 7. juni – 25. august 2012.
Billetter kan blandt andet købes hos Danbillet og Svendborg Turistkontor. 03.04.12 |
|
 Makakaber i Odense ZOO. Foto: Ard Jongsma / Odense ZOO: I weekenden åbnede en verden med numser, ansigter og makak-aber
ODENSE: I weekenden slog Odense ZOO dørene op til en ny fantastisk verden. En ver-den, hvor man kan opleve makak-aber i bambusskov. Og måske også kan se dig selv? Mennesker og aber har som bekendt mange lighedstræk, så glæd dig bl.a. til muligheden for at sammenligne ansigter - og numser!
35 aber får masser af plads i bambusskoven
Makak-aber klatrer meget. Aberne får derfor en masse muligheder for at klatre - og en masse muligheder for at klatre til tops i bambusskoven. Aberne finder i naturen føde som insekter, blade og frugt i træer og på jorden, og derfor er også jordbunden forsøgt genskabt, så aberne bliver udfordret med at finde føde i skovbunden. Makak-aber lever i store flokke, og de holder meget af at sidde sammen. Da ZOOs flok består af hele 35 aber, har der i anlægget været fokus på at skabe pladser, højt som lavt, hvor hele den store gruppe kan sidde sammen.
Vind en tur for 2 til Malaysia
Når du kigger på en makak, vil du hurtigt opdage, at makaker er utrolig gode til at lave forskellige udtryk med ansigtet. Kan du efterligne makakerne, har du chancen for at vinde en tur til Malaysia. Du deltager i konkurrencen, ved at besøge makakerne i ZOO og tage et foto af dig selv ved den særlige "makak-match-plade", som er i anlægget. Herefter skal du oploade dit foto til ZOOs side på Facebook. Se mere på http://www.odensezoo.dk/makak/ 01.04.12 |
|
 Hotel Mosegaarden vil indrette hotel og område i temaer med H.C. Andersen. Mosegaarden vil indrette sig med tema H.C. Andersen
Tekst & foto: Kurt Hardi / Alegia Press
NAB/FAABORG: Hotel Mosegaarden i Nab ved Faaborg har luftet flere af deres nye tiltag for stedet. Det er blandt andet, at hotellet med tilhørende område indrettes med H.C. Andersen som tema. Det sker i samarbejde med Udvikling Fyn. Fra de nye ejere oplyses det, at det er meningen, at buske i haven bliver udskåret som H.C. Andersen figurer, og værelser bliver lavet om til H.C. Andersen temaer, som der også vil blive indrettet et bibliotek med den kendte fynske forfatter. Det er ligeledes meningen, at der i området bliver etableret et minigolf-anlæg, og ikke uventet, så bliver det med H.C. Andersen figurer, der vil blive støbt efter forme. 30.03.12
|
|
 Tonni Hansen glæder sig over at den sydfynske ledighed er faldende. |
Arbejdsløsheden bliver ved med at falde på Sydfyn
SYDFYN: Ikke nok med det, men den falder i samtlige 4 sydfynske kommuner. Seneste opgø-relse viser, at der er blevet 42 færre arbejdsløse i Faaborg Midtfyn Kommune således, at der nu er 1.540 arbejdsløse i kommunen. I Svendborg Kommune er der 52 færre arbejdsløse og tallet er nu 1.780 arbejdsløse i kommunen. Langeland Kommune kan notere 15 færre i arbejdsløs-hedskøen og har nu sammenlagt 415 arbejds-løse. Ærø Kommune har en enkelt færre og har nu 112 arbejdsløse.
- Jeg er virkelig glædeligt overrasket over denne udvikling og kan hermed konstatere, at de positive tal fra sidste måned fortsætter, udtaler formanden for LO Sydfyn Tonni Hansen. Jeg erindrer ikke, hvornår vi sidst i vintermånederne har oplevet at arbejdsløsheden falder, det er virkelig opmuntrende. I januar 2012 faldt den sæsonkorrigerede bruttoarbejdsløshed med 900 til i alt 160.000 arbejdsløse fuldtidspersoner. Arbejdsløsheden er således faldet siden august med i alt 4.546 personer. Bruttoarbejdsløsheden bliver opgjort som summen af de registrerede arbejdsløse og de aktiverede. Faldet i bruttoarbejdsløsheden i januar skyldes et fald i nettoarbejdsløsheden på 1.700 personer, mens antallet af aktiverede er steget med 800 personer. 27.03.12 |
|
 Regentparret besøger over to dage Faaborg, Lyø og Avernakø. Arkivoto: Kurt Hardi. Regentbesøg i Faaborg og på øerne
FAABORG: Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen kommer den 6. og 7. juni på besøg i Faaborg og på Lyø og Avernakø som en del af regentparrets sommertogt med Kongeskibet Dannebrog.
- Det glæder mig rigtig meget, at regentparret har ønsket, at Faaborg og øerne skulle være en del af sommertogtet – og ikke mindst, at de har afsat to dage til besøget, siger borgmester Hans Jørgensen. Vi er i fuld gang med at planlægge besøget – og vi har mange steder og områder vi gerne vil vise frem for regentparret. Vores fokus vil være at vise regentparret nogle af de områder, der er vigtige for os som kommune. Vi kan ikke nå alt, men vi vil forsøge at komme bredt omkring emner, som er væsentlige for den udvikling vi ønsker i Faaborg-Midtfyn Kommune. Samtidig vil jeg dog understrege, at der selvfølgelig er grænser for, hvor meget vi kan nå – og de steder vi planlægger at besøge vil være i og omkring Faaborg.
Faaborg havde senest besøg af kongehuset i 1990, hvor Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen blandt andet besøgte et dag- og træningscenter, malerimuseet, Skako, Brahetrolleborg Slot og kørte en tur med veteranjernbanen.
Planlægningen af besøget er godt i gang. Der har således allerede været afholdt møder med den øverste ledelse fra hesteeskadronen ved garderhusarregimentet og direktør i Stats-forvaltningen i Syddanmark, Ninna Würtzen. Programmet for besøget vil blive offentliggjort, så snart det ligger klart. Besøget på øerne planlægges i samarbejde med Øudvalget.
- Regentparrets besøg i Faaborg vil blive en festdag, hvor jeg håber, at rigtig mange mennesker vil møde op til de lejligheder i løbet af dagen, hvor det bliver muligt for offentligheden at følge besøget, siger borgmester Hans Jørgensen. Men også hesteeskadronens besøg vil give anledning til liv i byen – og gode muligheder for at følge, når de mange heste og værnepligtige skal træne ruten – og selvfølgelig, når eskadronen takker for vores gæstfrihed ved at holde åbent hus. Det håber jeg, at mange borgere vil benytte sig af. 23.03.12 |
 Carbon3 trimaranen fik en god første sæson med store sejre og rekorder på cv´et. Carbon3 indgår samarbejde med Thrane & Thrane A/S
FAABORG: Danmarks hurtigste sejlbåd, danskbyggede Carbon3, har indgået et tættere samarbejde med den danske satellit- og radiokommunikationsvirksomhed Thrane & Thrane A/S, der betyder, at teamet og mandskabet bag Carbon3 får et af markedets mest avancerede VHF radiokommunikationsudstyr stillet til rådighed.
- Tanken bag Carbon3 projektet har hele tiden været et ønske om at etablere et projekt, som danske leverandører til den maritime industri kan bakke op omkring og få glæde af, hvor hovedformålet er at udvikle, bygge og udruste en high-end kapsejladsbåd i verdensklasse med henblik på at udfordre en række danske rekorder, udtaler medindehaver af Carbon3, Jonas Pedersen. I den henseende er Thrane & Thrane en vigtig aktør, og vi er utrolig stolte over deres tillid, (i vores projekt), og vi ser frem til at bruge de velkendte SAILOR VHF radioer i sit rette element. Efter en super sæson på vandet i 2011 og med udsigt til en endnu mere aktiv sæson 2012 er det klart, at gode radioer forbedrer kommunikationen og gør holdets hverdag meget lettere, så Thrane & Thranes sponsorat er et klart plus for holdet.
Aftalen betyder, at Carbon3’s mandskab er udstyret med Thrane & Thranes vandtætte SAILOR SP3510 håndholdte VHF-radioer, mens stationære vandtætte SAILOR 6210 VHF radioer er installeret på henholdsvis holdets følgebåde samt ikke mindst i Carbon3’s rullende VIP- og showroom. (Læs mere på News) 20.03.12 |
|
 Mange er ude at nyde det gode vejr - som her på Langelinie i Faaborg. Der er godt med forår i luften
Tekst & foto: Kurt Hardi / Alegia Press
Der er kommet godt med forår i luften, selvom vejret stadig er noget omskifteligt. Men det skyder op af jorden med nye planter, der vil op og have del i den for tiden varmende sol. Det benytter mange andre sig også af, og der ses flere og flere, der tager turen ud og nyder vejret, som mange nok har haft længsel efter. Så der ses flere og flere, der nyder det gode vejr fra en plads på en bænk. Der er endda allerede set folk på stranden, der på underlag tager en lur i solen - i læ for den endnu kolde vind. Men det er vigtigt at huske, at graderne er endnu ikke så høje, og vinden kan være kold, - så udover vinterbaderne, mens de er i vandet - så bør dem på land nok sørge for at være fornuftigt påklædt. Men forår - det lugter det af. 16.03.12
|
|
Første korporaler udnævnt i søværnet
|
 Foto: Søværnet
| De første 12 korporaler i søværnet blev i fredags udnævnt efter endt uddannelse. I alt er 24 personer fra konstabelgruppen blevet udvalgt til at blive korporal i 2012, oplyses det fra Søværnets Operative Komman-do på deres hjemmeside. Interessen for korporal udannelsen har været stor blandt de 1400 konstabler, hvor der samlet set kun er 41, der kan blive korporal i søværnet. Til de første 24 pladser var der 130 ansøgere, som betragtes som et bevis på, at uddannelsen er eftertragtet. De udvalgte konstabler til uddannelsen har alle en vis erfaring inden for søværnet, og de har nu i uddannelsen fået tilegnet sig ekstra redskaber, som de fremadrettet kan bruge i blandt andet undervisning og som hjælpeinstruktører. Yderligere 5 korporaler vil blive udnævnt den 30. marts og de sidste 7 vil blive udnævnt den 28. september. 15.03.12 |
 De kræftsyge børns tegninger har nu fået plads på kunstposer og juice-kartoner. Kræftbørn laver glad kunst
”Hvad gør dig glad?” Det spørgsmål har Team Rynkeby og Irma stillet børn og søskende på landets børnekræftafdelinger. Det er der kommet 24 kunstværker ud af, som nu kan ses på Irmas kunstposer samt på en ny juicebrik.
I mere end 40 år har Irma sat kunst på sine bæreposer. Men aldrig tidligere har børn udstillet på de såkaldte ”kunstposer”. Det bliver der lavet om på nu. Velgørenhedscykelholdet Team Rynkeby har i samarbejde med Irma turneret rundt på landets børnekræftafdelinger og bedt de indlagte børn og deres søskende om at tegne, hvad der gør dem glade. Det er der kommet 24 livsbekræftende kunstværker ud af, som kan nydes på Irmas kunstpose nr. 424 og nr. 425 fra marts 2012 og lige så længe, som oplaget på 300.000 bæreposer rækker.
Børnene skaber opmærksomhed Carina Jensen, nordisk kvalitetschef hos Rynkeby Foods A/S, forklarer formålet med kunstprojektet.
- Projektet handler om at sætte fokus på de 200 danske børn, der hvert år får konstateret kræft. Og hvem er bedre til at gøre opmærksom på børnene end børnene selv, spørger Carina Jensen. Børnene har hver især fortalt deres egen historie gennem en tegning, og disse historier bliver nu fortalt videre til de handlende i Irma. Det er varme og livsbekræftende historier, som viser, at børnene på trods af deres alvorlige sygdom har bevaret glæden, humoren og håbet. Og forhåbentlig vil historierne røre de handlende så meget, at de har lyst til at støtte Team Rynkebys indsamling til Børnecancerfonden – for det er i sidste ende det, der er formålet med projektet.
Irma har stillet kunstposerne til rådighed for Team Rynkeby og børnenes kunst, og poserne sælges til vanlig pris i Irmas butikker fra uge 9.
Kunstjuice støtter Børnecancerfonden Samtidig med at kunstposerne lanceres i Irma, sender Rynkeby Foods også en ny, økologisk 0,25 liters æblejuice på gaden. Juicens emballage er prydet af to af de 24 børnekunstværker – nemlig 6-årige Sofies tegning af en zoo-tur med familien og 6-årige Oscars tegning af et flot æbletræ.
Juicen koster ca. 7 kr. og sælges kun i Irma i en begrænset periode. Hele salgsprisen (med undtagelse af moms og afgifter) går til Team Rynkebys indsamling til Børnecancerfonden. Du kan se de 24 børnekunstværker på www.team-rynkeby.dk/kunst og på www.irma.dk/kunst.
Du kan støtte Team Rynkebys indsamling til Børnecancerfonden med 25 kr. ved at sende en sms med teksten KUNST til 1919. Samtidig deltager du i lodtrækningen om fem gavekort á 1.000 kr. til Irma. 04.03.12
 De mange frivillige i SFVJ har travlt med at klargøre alt deres materiel til sæsonstarten. Travlhed at spore hos jernbanefolkene
Tekst & foto: Kurt Hardi / Alegia Press
Selvom der er længe til at den officielle sæson starter for veterantogskørsel, så er der allerede nu rigelig med travlhed at spore hos jernbanefolkene i Sydfyenske Veteranjernbane. Der køres med arbejdstogene og kobles fra og til mens forskellige typer vogne rangeres rundt og flyttes med. Materiellet - vogne som mskiner skal checkes og efterses, så det hele står klar til den nye sæsons start i midten af juni måned. 03.03.12
 Nye rekorder blev sat da "Ferie for Alle" blev afviklet i MCH Messecenter Herning.
Feriemessen i Herning slår alle rekorder
Med 66.295 gæster på tre dage sætter Ferie for Alle ny besøgsrekord. Flere af charter-bureauerne melder om salgsrekord.
Rekorderne har stået i kø på Skandinaviens største rejse- og feriemesse denne weekend i MCH Messecenter Herning. Først blev der sat ny rekord med 1.064 udstillere fra 36 lande, siden fulgte besøgsrekorden på åbningsdagen fredag – og søndag slog Ferie for Alle så sin tredje rekord på stribe, nemlig i det samlede besøgstal.
I alt 66.295 gæster fandt vej til den 15. udgave af Ferie for Alle. Den hidtidige rekord lød på 66.112 og blev sat i 2011.
- Vi er glade for igen i år at nå over 66.000 besøgende. Vi har fået god feedback fra udstillerne, der melder om mange solgte rejser og målrettede gæster. Samtidig har de nye tiltag på messen med mere gangplads for de besøgende og en ny udlandshal for oversøiske rejsemål fungeret efter hensigten, siger projektchef Anders L. Mortensen, MCH.
Seriøse og målrettede gæster
I den nye oversøiske hal var en lang række af de danske specialrejsebureauer samlet. Flere af dem deltog i Herning for første gang, og det var en positiv oplevelse:
- Vi har oplevet nogle meget seriøse og målrettede gæster i Herning. På forhånd havde vi ingen
forventning om at lave direkte salg på messen, men en hurtig optælling viser, at vi nærmer os en halv mio. kroner i omsætning, udtaler Pia Moesgaard, rejsekonsulent hos Nyhavn Rejser.
Charterselskaber med salgsrekord
Også blandt landets største charterbureauer har der været travlhed gennem de tre messedage i
Herning:
- Messen har virkelig indikeret, at danskerne vil på ferie i år. Vi har haft overvældende succes på Ferie for Alle og har solgt 60 procent mere end sidste år, hvilket er fantastisk. Sommerens mest populære rejsemål er Tyrkiet, de græske øer og Mallorca, mens danskerne stadig hamstrer Thailand til vinter, udtaler salgsdirektør Stig Elling, Star Tour.
Hos Bravo Tours melder direktør Peder Hornshøj om salgsrekord med 1.600 rejser, hvoraf flere end 300 af rejserne går til oversøiske destinationer.
Næste års Ferie for Alle finder sted 22.-24. februar 2013 i MCH Messecenter Herning.
27.02.12 |